Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hvor stor er sandkassen Lodbjerg Sande? (Thy26)

luftfoto_SNS-b (20)

Opgaven

Langs Nationalpark Thys vestkyst har havet i tidens løb aflejret store mængder sand. Vinden har i forskellige sandflugtsperioder blæst sandet længere og længere ind i landet og ændret landskabet. 

Eleverne får viden om landskabsdannelse ved at læse om geologiske fænomener, undersøge “Lodbjerg Sande” og diskutere luftfoto over området. Under forløbet arbejder eleverne med opmåling og beregning af arealet af “Lodbjerg Sande” på fire forskellige måder. Herved får eleverne konkrete erfaringer med flyvesand og dens indflydelse på landskabet, og hvorfor kystsikring er en nødvendighed. 


OBS: Sanden er begyndt at vokse til, så den er ikke så synlig længere.

Sådan gør du

Hjemme i klasserummet

1. Introduktion

Området omkring Lodbjerg er en perle i Nationalpark Thy. Den naturlige dannelse af klitter kan kun undersøges få steder i nationalparken. Det bedste sted er Lodbjerg Sande lige nord for Lodbjerg Fyr. Det særlige ved Lodbjerg Sande er, at sandet flytter sig. Så længe sandbanken fodres med sand fra kysten, vil den år efter år strække sig længere mod øst. I Thy bruger vi betegnelsen en Sande, mens det i Vendsyssel kaldes en ”mile”. 

I dette forløb skal vi undersøge Lodbjerg Sande lidt nærmere ved at arbejde med opmåling, arealberegning, undersøge kort og luftfoto. 

2. Læringsmål - og ”Tegn på læring”

Læringsmålene i ”Tegn på læring om Lodbjerg Sande” bruges sammen med eleverne til at synliggøre, og indgå i dialog om mål, inden I besøger stedet. Når eleverne kommer hjem, skal de forholde sig til det, de har lært ved at sætte kryds ud fra det, de har tilegnet sig. 

3. Oplev Nationalpark Thy – med Pil og Storm 

Det vil være en fordel at læse side 30-39 i bogen: ”Oplev Nationalpark Thy – med Pil og Storm”. Her kan læses om geologiske fænomener i Nationalpark Thy, hvor side 38-39 fortæller om Lodbjerg Sande og sandflugten. 

4. Lodbjerg Sande set oppe fra

Det kan være svært at se at ”Sanden” i Lodbjerg flytter sig. Via luftfoto og ortofoto (på Thisted Kommunes webside) er det muligt at få indsigt i den forandring, der er sket med Lodbjerg Sande gennem de sidste årtier. Det er tydeligt at iagttage, at flyvesand har nået længere og længere ind i landet, så ”Sanden” har vokset sig større gennem årene. I arbejdsark: ”Lodbjerg Sande set oppe fra” er der opgaver og henvisninger til forskellige hjemmesider, der kan vise udviklingen af Lodbjerg Sande.   

Ved Lodbjerg Sande

Husk, at eleverne skal være udenfor: varmt arbejdstøj og fornuftigt fodtøj. 
(Husk udereglen: varm, tør og mæt). 

1. Hvor er Lodbjerg Sande?

Find vej fra Lodbjerg Fyr til lokaliteten. Giv evt. eleverne et kort eller koordinaterne til en GPS til det område, I skal undersøge, og lad dem selv finde vej til mødestedet. På oversigtskortet i arbejdsark: ”Luftfoto over Lodbjerg” er der angivet koordinat til mødestedet. 

2. Hvor stor er sandkassen Lodbjerg Sande?

I skal undersøge, hvor stor arealet af ”Lodbjerg Sande” er. I skal finde arealet af ”Lodbjerg Sande” ud fra fire metoder:

  1. Egen skridtlængde, logisk tænkning og overslag
  2. Brug af målebånd og lommeregner
  3. Brug af GPS
  4. Hjemme i klasseværelset vha. luftfoto (ortofoto).

Instruer eleverne i, hvordan man måler areal. Brug arbejdsarket: ”Opmåling af areal vha. fire metoder”. 

Aftal sluttidspunkt og et samlingssted med eleverne. (Det kan være en fordel at sætte en alarm til på GPS’en).

Resultaterne diskuteres for metode 1-3. Hvilken metode er mest valid? Kan skridtmetoden bruges til arealberegning eller er den for usikker?

 

Hjemme i klasserummet

Arealberegning ud fra luftfoto

Eleverne mangler at beregne areal ud fra luftfoto. Brug sidste side i arbejdsarket: ”Opmåling af areal vha. fire metoder”. Arealberegning ud fra metode 1-3 ved Lodbjerg Sande sammenholdes med deres resultater for metode 4. 

Afrunding og opsamling

Afslut med at diskutere Sandens forandring. Evaluer på forløbet og brug arbejdsark: ”Tegn på læring om Lodbjerg Sande”.

 

Årstid

Året rundt

Tidsforbrug

Forberedelse til turen hjemme i klassen tager 2-3 timer. Aktiviteten tager omkring 2 timer ved Lodbjerg.

Forberedelse

Inddel klassen i grupper hjemmefra. Aktivteten er egnet til holdstørrelser på 2-3 elever pr. GPS.  

Anskaf GPS’ er til klassen. Hvis skolen ikke selv er i besiddelse af GPS’er, er det muligt at låne et klassesæt (10 stk.) gratis af Thisted kommunes naturvejleder (kontakt:

Materialer:

  • Målebånd.
  • Pinde til at mærke området op.
  • Lommeregner.
  • Én GPS per gruppe. Det er vigtigt, at GPS’en har en funktion til opmåling af arealer (fx Garmin eTrex 30).
  • Batterier til GPS’en.
  • Blyant og evt. skriveunderlag.
  • Arbejdsark: Opmåling af areal ved hjælp af fire metoder + Luftfoto over Lodbjerg kopiers sammen som et hæfte til hver gruppe. 

Kan suppleres med opgaver

Antallet er materialer er afhængigt af antallet af grupper. Hvis der ikke skal for meget udstyr med, kan det være en fordel, at eleverne tager en turnus, hvor de afprøver andre aktiviteter.

Denne aktivitet kan suppleres med:

Aktivitet

  • Bevægelse
  • Inde
  • Ude

Opgavetype

  • Introopgaver
  • Sandflugt og landskab

Mål 1.-10. klasse

Skole

  • Mellemtrin

Skolefag

  • Geografi
  • Matematik
  • Natur og teknologi

Læringsmål

Eleverne kan:

  • udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr
  • beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser 
  • argumentere og diskutere om enkle problemstillinger om natur 
  • udtrykke sig med brug af naturfaglige fagord og begreber
  • anvende decimaltal, samt bestemme omkreds og areal

Eleverne har viden om:

  • om karakteristiske naturområder og faktorer til at beskrive naturområder, herunder Lodbjerg Sande og hvad der kendetegner en sande
  • kendetegn ved matematiske problemer, der vedrører omverdenen
  • forskellige konkrete materialer og digitale værktøjer til opmåling
  • forskellige metoder til at bestemme omkreds og areal

Kommunikation – at bruge den tilegnede viden til:

  • at stille undrende spørgsmål, perspektivere og indgå i dialog 

 Link til fælles mål for matematik og natur/teknologi efter 6.kl. på EMU.dk

Besøgssteder

  • Lodbjerg Fyr

Link til kort over udeskolelokaliteter