Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Evakueringen af Hansted (Thy68)

Opgaven

Under Besættelsen kom de tyske tropper blandt andet til Hanstholm, hvor de fik bygget et større forsvarsanlæg. Det betød, at den lokale befolkning på et tidspunkt blev nødt til at blive flyttet ud af det nu militariserede område. Hvordan har de berørte oplevet det at skulle flytte fra hus og hjem?

Sådan gør du

Hjemme på skolen

Det kan være en fordel at have arbejdet med emner som Anden Verdenskrig og Atlantvolden. I danskfaget kan dette forløb bruges i forbindelse med arbejde med begreber som ironi og sarkasme.

Besøg på Hansted Kirkegård

Eleverne inddeles i mindre grupper. Grupperne får nu udleveret bilag 1, hvilket de læser højt for hinanden. Derefter udleveres bilag 2, og grupperne besvarer og diskuterer nu arbejdsspørgsmålene. Herefter samles eleverne og arbejdsspørgsmålene gennemgås i hele klassen.

Grupperne instrueres i, at de nu skal finde nogle særlige gravsten på kirkegården. Husk, at kirkegården er det sidste hvilested for folks forældre, bedsteforældre og oldeforældre, mm., så man opfører sig respektfuldt på kirkegården. De gravsten, der skal findes, er sat efter personer, der er døde mellem 15. februar 1943 og 1. juni 1946. Der er kun ganske få gravsten tilbage fra den periode, og de findes langs det sydlige kirkedige. Hvis man ønsker at spare lidt tid, så gå sammen hen til stenene og undlad at lade eleverne gå på opdagelse på egen hånd.

Under evakueringen af Hansted havde de evakuerede særlig tilladelse til at få begravet deres afdøde på kirkegården. Man forstod fra Værnemagtens side godt, at de lokale havde en særlig tilknytning til stedet, så sandsynligvis for at undgå for mange klager og uheldige situationer lod man holmboerne benytte kirkegården til begravelser.

Herefter udleveres bilag 3, og billederne gennemgås kort for at give et billede af hvordan lejrene har set ud. De fleste barakker var 8x4m i størrelse. Her skulle en hel familie bo. Prøv f.eks. at skridte en baraks omfang af. Hvor stor var en barak ift. elevernes hjem?

Herefter læses bilag 4. Grupperne instrueres i, at de skal notere sig eksempler på ironi eller sarkasme i Marius Pedersens læserbrev. Hvorfor har han brugt ironi og sarkasme? Hvordan mener han virkelig, situationen i ”sandflugtlejren” har været?

Hanstholm Fyr

Kig evt. op i fyrtårnet. Der er en god mulighed for at få et overblik over havnen, byens placering og de forsvarsværker, tyskerne fik bygget i området. Man kan i forbindelse med fyret nævne, at fyret også blev underlagt regler om mørklægning under Krigen.

Kystbatteri Hanstholm 1 / Museumscenter Hanstholm

Efter dette forløb kan det anbefales, at man besøger Kystbatteri Hanstholm 1 syd for Hanstholm, hvor man kan opleve de rå bunkere i den vilde klithede. Her kan man bl.a. arbejde med signalering, afstandsbedømmelse, tegning af bunkers eller spille skovstratego. Her vil det så blive bunkersstratego eller klitstratego. (Se link) Alternativt kan man vælge at besøge Museumscenter Hanstholm, hvor man bl.a. kan opleve de tyske udstationeredes arbejdsplads og indkvartering.

Årstid

Sommerhalvåret

Tidsforbrug

ca. 1½-2 timer

Forberedelse

  • Udskriv bilag (bilag 3 er i A3-format). Laminér evt. bilag
  • Det kan være en god idé at have læst Museumscenter Hanstholms baggrundsviden om evakueringen (se link nedenfor)

Kan suppleres med opgaver

Stratego

Thy43 Fra model til virkelighed

Thy44 De tyske soldaters krig mod naturen

Thy48 Minerydder

Thy50 Morseøvelser

Thy51 Soldaterliv

Aktivitet

  • Ude

Opgavetype

  • Livet i Thy før

Mål 1.-10. klasse

Skole

  • Mellemtrin
  • Udskoling

Skolefag

  • Dansk
  • Historie

Besøgssteder

  • Hanstholm Fyr

Hansted Kirke, Tårnvej 25, 7730 Hanstholm